Handels- og salgsbetingelser
Generel information
Denne hjemmeside, athalou.dk, drives af Athalou.
Athalou ApS
Lene Haus Vej 15
7430 Ikast
Danmark
CVR: 46375866
E-mail: hello@athalou.com
Hvis du har spørgsmål til din ordre eller brugen af hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte os på e-mail.
Vigtig meddelelse
Læs venligst handelsbetingelserne grundigt, inden du gennemfører et køb på athalou.dk.
Ved køb på athalou.dk accepterer du disse handelsbetingelser. Hvis du ikke accepterer betingelserne, kan du ikke gennemføre et køb på hjemmesiden.
Bestilling
Når du afgiver en bestilling på athalou.dk, modtager du automatisk en e-mail med en kvittering for, at vi har modtaget din ordre. Denne e-mail er alene en bekræftelse på modtagelsen af din bestilling og udgør ikke en bindende accept af ordren.
En bindende købsaftale er først indgået, når vi har afsendt din ordre.
Indtil dette tidspunkt forbeholder vi os retten til at annullere din ordre i tilfælde af åbenlyse prisfejl, lagerfejl, udsolgte varer, tekniske fejl eller mistanke om misbrug.
Hvis vi ikke kan gennemføre din ordre, kontakter vi dig hurtigst muligt, og en eventuel reservation på dit betalingsmiddel bliver ophævet.
Priser
Alle priser på athalou.dk er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive moms.
Vi tager forbehold for udsolgte varer, åbenlyse prisfejl, tastefejl og tekniske fejl.
Betaling
Du kan betale med de betalingsmetoder, der fremgår ved checkout.
Beløbet reserveres på dit betalingsmiddel, når du afgiver din ordre, og trækkes først, når ordren afsendes.
Levering
Vi sender ordrer på hverdage og bestræber os på at afsende din ordre hurtigst muligt.
Den forventede leveringstid er normalt 1-2 hverdage, medmindre andet er oplyst ved checkout eller på den enkelte produktside. Leveringstiderne er vejledende.
Fragtpriser og leveringsmuligheder fremgår ved checkout.
Hvis din ordre består af flere varer, kan vi i særlige tilfælde sende varerne i separate forsendelser. Du vil naturligvis ikke blive opkrævet ekstra fragt som følge heraf.
Uafhentede pakker
Hvis du ikke afhenter din pakke, og den derfor returneres til os, kan de faktiske omkostninger forbundet med returneringen blive fratrukket det beløb, der tilbagebetales til dig.
En uafhentet pakke betragtes ikke i sig selv som en meddelelse om, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret.
Ønsker du pakken sendt igen, opkræves der en ny leveringsomkostning.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos Athalou.
Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, hvor du eller en tredjepart, som du har valgt, dog ikke transportøren, har modtaget varen.
Hvis du har bestilt flere varer i én ordre, som leveres enkeltvist, løber fortrydelsesfristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Du behøver ikke at oplyse en begrundelse for at gøre brug af fortrydelsesretten.
For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du inden fristens udløb give os en klar meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Du kan kontakte os på hello@athalou.com.
STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
Athalou ApS
Lene Haus Vej 15
7430 Ikast
E-mail: hello@athalou.com
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
Bestilt den: ______ / Modtaget den: ______
Forbrugerens navn: __________________________________________________
Forbrugerens adresse: _______________________________________________
Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):
Dato: ______
Annullering af ordre
Du kan anmode om at annullere din ordre, så længe den endnu ikke er blevet afsendt.
Hvis du har oprettet en kundekonto, kan du annullere din ordre direkte fra din konto, så længe ordren endnu ikke er blevet afsendt.
Du kan også kontakte os hurtigst muligt på hello@athalou.com og oplyse dit ordrenummer.
Hvis ordren endnu ikke er blevet afsendt, annullerer vi den og tilbagebetaler det fulde beløb til den oprindelige betalingsmetode.
Når ordren er afsendt, kan den ikke længere annulleres. Du kan dog fortsat benytte din fortrydelsesret i henhold til disse handelsbetingelser.
Returnering
Ønsker du at returnere en vare, kan du starte en returnering via din kundekonto eller ved at kontakte os på hello@athalou.com. Husk at oplyse dit ordrenummer.
Vi sender herefter instruktioner om returneringen samt en returlabel.
Det er gratis at returnere din ordre, når du benytter vores returløsning. Athalou dækker omkostningerne til returfragten.
Gratis retur gælder én returforsendelse pr. ordre. Ved yderligere returforsendelser fra samme ordre eller ved konstateret misbrug af vores gratis returordning forbeholder vi os retten til ikke at tilbyde gratis returfragt. Dette påvirker ikke dine lovbestemte rettigheder.
Gratis retur gælder ikke pakker, der ikke afhentes, eller hvor modtagelsen afvises. Eventuelle faktiske omkostninger forbundet med returnering af en uafhentet eller afvist pakke kan blive fratrukket din refundering.
Varen skal returneres i samme stand, som da du modtog den, bortset fra den håndtering, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
Du hæfter for en eventuel værdiforringelse af varen, hvis den er håndteret ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
Vi anbefaler, at varen returneres i den originale smykkeæske og emballage samt pakkes forsvarligt.
Returadresse:
Athalou ApS
Lene Haus Vej 15
7430 Ikast
Danmark
Tilbagebetaling
Ved udøvelse af din fortrydelsesret tilbagebetaler vi de relevante beløb til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret.
Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvad der sker først.
Ved delvis fortrydelse af en ordre tilbagebetales de oprindelige leveringsomkostninger ikke.
Bemærk, at der efter tilbagebetalingen kan gå yderligere tid, før beløbet fremgår af din konto, afhængigt af din bank eller betalingsudbyder.
Reklamationsret
Købelovens regler om mangler gælder for køb på athalou.dk.
Som forbruger har du 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten omfatter fejl og mangler, som var til stede ved levering, eller hvor årsagen til fejlen var til stede på leveringstidspunktet.
Reklamationsretten omfatter ikke fejl eller skader, der skyldes almindeligt slid, forkert brug, uheld eller manglende vedligeholdelse.
Hvis du ønsker at reklamere over en vare, bedes du kontakte os på hello@athalou.com og oplyse dit ordrenummer. Beskriv gerne fejlen og vedhæft billeder af varen, hvis det er muligt.
Nyhedsbrev
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev giver du samtykke til at modtage e-mails med nyheder, inspiration, tilbud og markedsføring fra Athalou.
Som ny abonnent modtager du en rabatkode på 10 % til brug ved dit første køb. Rabatkoden kan kun benyttes én gang pr. kunde og gælder kun på varer til fuld pris. Rabatkoden kan ikke benyttes ved køb af gavekort eller kombineres med andre rabatter eller kampagner.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og afmelde dig via linket nederst i vores e-mails.
Personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, i vores privatlivspolitik.
Klageadgang
Hvis du som forbruger ønsker at klage over dit køb, bedes du først kontakte os på hello@athalou.com.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage via Klageportalen hos Nævnenes Hus.
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Læs mere om Klageportalen på naevneneshus.dk.